Hesteterapien
Forside

Om os og kontakt

Om hestene

En sød historie

Forklaringer

Ketti Bueno Ferrer

Jeg spillede fodbold med en hest i går.
Det havde jeg ikke lige set komme!

- Og for nok første gang i mit liv, fatter jeg hvad det der med heste går ud på.

Jeg har godt nok tilbragt meget tid på en hesteryg, med ligesom at sidde på den og blive transporteret op og ned af bjerge, gennem vandfald, jungle og skove. Eller i fuldt løb ned ad en caribisk strand i solnedgang - eller det vil sige, at det var hesten der løb - jeg sad bare og baksede med at undgå at falde af og samtidig forsøge at se nogenlunde godt ud, mens mine bryster, smykker og bideballer væltede uskønt rundt om mig.

Jeg har redet og redet, men i går gik det op for mig at jeg aldrig har skabt kontakt til en hest før. Jeg har nusset en hest og hvisket mange heste, bønfaldende i øret: "Hey hest, kan vi lave en aftale om at du ikke kaster mig af, bider mig med dine ualmindelig store tænder, eller sparker mig med dine gigantfødder, eller ryster så voldsomt med hoved på den der hestemåde - for det der heste-hoved-kast er jeg slet ikke vild med?".

I går var jeg inviteret af til at tilbringe en dag på Liselottes skønne paradis i Karlslunde. Hun havde fortalt mig om sine heste, dansestudie, foredragssal og projekter hun kunne tænke sig at lave med mig.

Om morgenen stod jeg og tænkte mens jeg kiggede ind i skabet: "Ok, Ketti, hvor har du i dette skab gemt dit heste-jeg-er-et-med-naturen-look?".

Jeg ankom forberedt på: "op-på-hesten-og-i-fuld-løb-ud-over-nogle-marker-i-iskold-dansk-regnvejrs-sommer-stil".

Liselotte modtog med mig et kæmpe knus og sagde som det første: Du kommer slet ikke op at sidde på en hest i dag.

WHAT.........!!!!!

Jamen, hvad skal jeg så med de heste!!!

Og så talte hun længe om: "hestekommunikation, nærvær, tillid, at lade hesten komme til mig, være sammen med mig selv og hesten, lad hesten træne mig".

Jeg lod hende tale og tænkte mit!

Virkelig mange timer efter, var jeg SOLGT.

Jeg har stadigvæk ikke fattet omfanget. Men jeg er PÅ!

Det her gider jeg mere end godt. Det er dælme sjovt og meget meget NYT for mig. Det her kan lære mig noget, jeg aldrig har været i kontakt med før - på den måde.

Flere timer efter, lå et spirene koncept klar.
Et koncept jeg kan mærke, at jeg tænder for vildt på.

Forestil dig, at du river en dag ud af kalenderen. Tager til Karslunde og tilbringer en hel dag sammen med Liselotte og hendes heste. Du vil på en back to basis måde blive trænet i at være tilstede. Sådan virkelig være landet i dig selv og i din egen kerne. På en dag komme i kontakt med din evne til at være, kommunikere klart og tydeligt, kunne modtage, hengive dig, og være i samhørighed med dig selv og et andet levende væsen.

Du har booket en dag sammen med dine veninder, dine kollegaer eller dig og dine store tøser. I kan max være 6 ad gangen.

Liselotte træner jer til at forstå, hvordan du/i virker på andre. Hvordan du/i skaber god kontakt og dyb kontakt. Ja faktisk udvikler evnen til at smelte sammen i en ordløs nydende og afgrænset dialog.

Du kan allerede NU booke en dag med Liselotte. Og om ikke så længe, en dag med både Liselotte og jeg.

Når det er Liselotte og jeg sammen vil teamet være:

KROPSLIGHED
YNDE
POWER
KOMMUNIKATION
og NYDELSE.

Arbejdstitlen lige nu er:

Rid ikke din hest, rid sammen med din hest.
Rid ikke andre mennesker, rid sammen med andre mennesker.



Ps, Liselotte er en fabelagtig kvinde, der med sin ro og passion skaber et rum, du bare tillidsfuldt kan hengive dig til og udvikle dig i.